Spanske skatter for fastbosiddende i Danmark med feriebolig i Spanien

Hvis man er fastbosiddende i Danmark og ejer en feriebolig i Spanien er man forpligtet til at betale følgende 2 skatter til det spanske skattevæsen:

1. Ejendomsskat (Impuesto sobre bienes Inmuebles (IBI)): Dette er en kommunal skat og opkræves 1 eller 2 gange årligt afhængig af hvilken kommune boligen er beliggende i. Den bør være tilmeldt automatisk betaling over ens bankkonto. Det er vigtigt at man tjekker at dette er sket. Det er ejendomsskatten der kan fratrækkes den danske ejendomsværdiskat på den danske selvangivelse.


2. Ejendomsværdiskat (Renta Inmobiliaria Imputada): Denne skat kan ikke tilmeldes automatisk betaling, idet man selv skal beregne den og sørge for at den bliver indbetalt. Den skal betales senest den 31. december i det efterfølgende år. Dvs. for året 2016 skal den være betalt senest den 31. december 2017. Har man kun ejet boligen en del af 2016, foretages der en forholdsmæssig beregning. Hvis man har haft udlejet sin bolig, betales skat af lejeindtægten for de dage boligen har været udlejet og for resten af perioden betales der ejendomsværdiskat. Hvis boligen ejes af f.eks. et par, skal der udarbejdes 2 selvangivelser -  én for hver ejer. Der skal også betales ejendomsværdiskat af en garage, hvis den er en selvstændig ejendom, dvs. hvis den har sit eget matrikelnummer.   

Kontakt Villa Vista hvis du ønsker at vi skal udarbejde din spanske selvangivelse med beregning af din lejeværdiskat. Vores konkurrencedygtige priser er følgende: 

1 selvangivelse: 60 € inkl. 21% moms
2 selvangivelser: 100 € inkl. 21% moms

 

logo villavista
Kontakt os
Følg os

Esta dirección de correo electrónico está siendo protegida contra los robots de spam. Necesita tener JavaScript habilitado para poder verlo.